G4S – SMS CASE

Udfordringen:
G4S Danmark har i dag 70.000+ kunder, der ikke har opgivet e-mail adresse ved køb af deres alarm. Al kommunikation og regninger sendes i dag til kunderne via brevpost. Derfor ønsker G4S at indsamle e-mail oplysninger på alle deres eksisterende kunder, så de fremover kan kommunikere med dem via e-mail – og opnå en stor årlig besparelse på porto.

Løsningen:
G4S har mobilnummer på alle kunder, derfor målrettes de med en SMS kampagne. Kunderne modtager en SMS, hvor de opfordres til at opdatere deres oplysninger, da G4S går over til elektronisk kommunikation fremover. SMS budskab A/B testes for at optimere konverteringsraten. I SMSen er et link til en mobiloptimeret formular, hvor kundens data præudfyldes, så de nemt kan tjekke data, evt. rette og tilføje manglende informationer (herunder e-mail). Løbende sendes reminder SMS til de kunder, der allerede har modtaget SMSen, men ikke har opdateret deres profil endnu – på denne måde sikres en højere konverteringsrate.

Resultatet:
Kampagnen løb over tre måneder, hvor der kontinuerligt blev sendt SMSer og reminders til målgruppen. Ved kampagnens afslutning havde 28,5 % af målgruppen opdateret deres data og tilføjet e-mail til deres profil, så G4S fremover kan sende faktura og kommunikation via e-mail.

iphone7 2